Chadi
Mit navn er Chadi, jeg er 26 år og bor ude i Gellerup. Jeg er palæstinenser, men jeg er født i Danmark. Mine forældre flygtede fra krigen i Libanon og kom til Danmark i 1986.
Da jeg var yngre havde vi en foldboldbane, der lå lige ude foran den blok, hvor vi mine forældre bor. Ved siden af fodboldbanen lå min skole, Nordgårdsskolen. Jeg tror, at der gik 4-5 danskere i min klasse. Vi gik meget op i at spille fodbold, men om aftenen slukkede de lyset for at spare på elregningen. Vi gjorde alt for at få gang i lyset. Vi fandt ud af, at man kunne tænde fra et skur, der lå ved skolen. Vi startede med at brække døren op, men de fandt ud af det, og så blokerede de døren. Skuret lå tæt på en sandkasse, så vi fandt på at grave en gang ned under skuret. Til sidst fik de nok og fjernede lamperne fra fodboldbanen. Vi brugte stadig stedet, men vi kunne ikke få lys.
Alt det, der var engang, er væk. Nordgårdsskolen er lukket, og bygningerne skal rives ned. Jeg har gået på den skole fra børnehaveklassen op til 9. klasse. Jeg plejede at sove, indtil jeg kunne høre klokken ringe. Skolens klokke var mit vækkeur.
Jeg holder af at være oppe hos mine forældre. De bor på sjette sal og har den vildeste udsigt, hvor man kan se ud over hele Gellerup. Altanen er mit yndlingssted, for der kan jeg se det hele.
Det er som om, folk har ændret sig. Dem på 15-16 år har en fucked-up mentalitet, i forhold til hvordan vi var. Vi respekterede dem, der var ældre end os, men lige nu er der ikke nogen, der respekterer hinanden.
Jeg har hængt ud på mange af de steder, som kommer til at blive anderledes. Det er som om, at de fjerner mine minder, fra da jeg var lille. Gellerup trænger til forandring, men ikke en forandring, hvor alt skal rives ned.
Man siger, at Gellerup er Danmarks største ghetto, men jeg føler mig hjemme her. Jeg kender alle mennesker, og jeg kan se på folk, om de bor her, eller om de er udefra.
leave a comment